Brun, Johan Peter

Johan giftet seg med Worm, Nelone Clausdtr 19 Sep 1694, Oslo, Norge. Nelone ble født 1670; døde 1714, Oslo, Norge. [Gruppeskjema]

Andre hendelser:

• Yrke: Major
• Yrke: Oberst og kommandant på Munkholmen i Trondheim
• Alt. død: 1710, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge

Oluf giftet seg med Lund, Maren Petersdtr cirka 1665. Maren (datter av Stumberg, Peter Nilsen) ble født cirka 1645; døde 1715, Trondheim, Sør-Trøndelag, Norge. [Gruppeskjema]

Andre hendelser:

• Ansettelse: 1 Mai 1646, Bohus festning, Kungälv, Sverige; Kaptein v Bahus nasjonal inf. reg.
• Ansettelse: 1 Mar 1658; Major og vollmester ved Akershus festning
• Eiendom: 1 Okt 1668, Kristiansand, Vest-Agder, Norge; Kjøpte Oddernes kongsgård av kongen
• Ansettelse: 3 Jan 1674; Oberstløytnant v Vesterlen inf.regiment
• Ansettelse: 2 Sep 1675, Kristiansand, Vest-Agder, Norge; Kommandant over Kristiansands befestninger

Notater:

Fra Andreas Telhaugs: Slektsrøter (1982):

Mormor mi - Mari Ljosland - fortalde om ei av konene - som var gift inn i Brunslekta på Ljosland - at det hende at ho kom i trætte med ein eller annan på Brun-sida. Når då bylgjene gjekk høgt og temperaturen var komen på kokepunktet - ropte ho: "Peter Brun - Peter Brun - Brun - Brun - Brun! ". - Då rekna ho med at dei hadde ikkje noko dei skulla ha sagt. Dei "visste" kva som var åt med Peter Brun. Han var ein lausunge. At den lausungen var kongeleg, hjelpte ikkje. Det var ei skam.
Korleis ei slik segn kunne bli til, får ein ei aning om når ein les: - I Oddernes gardshistorie side 625 står det:
«i»"Kong Kristian V solgte 1«sup»te«/sup» oktober 1668 Oddernes kongsgård til oberstløytnant Peter Brun, komandant på Fredriksholm. Gårdens skyld var 16 huder. Inventaret fulgte med i handelen og Brun fikk også intektene av husmenn og strandsittere. Prisen var 150 rd (kan gjerne vere at det var 1 500 rd. ), og det var Ulrik Fredrik Gyldenløve, som formidlet salget. - Grunnen til salget var nok at kongen trengte penger etter alle krigene som var førte. Brun hadde kanskje lånt kongen penger og så fått gården som vederlag. " Sitat slutt.
«/i»Ulrik Fredrik Gyldenløve var son til Fredrik III med Margrete Papen, altså kongsson. Han var også statholder i Noreg frå 1664 til 1699. - Det var såleis høve til å bruke fantasien.
Det var også kontakt millom Peter Brun og kongehuset på annan måte. Son til Peter Brun i andre ekteskapet hans - Hans Jacob Brun - skreiv også reisejournalen for generalløytnant Chr. Gyldenløve på hans inspeksjonsreise i Noreg 1695.
Rett eller galt, røyndom eller folkedikting, segn eller soge
- la segna leve.
Peter Brun blei veikhelsa og kunne ikkje greide å styre garden attåt offiserstenesta, så han måtte selje den til futen Jacob Paulsen Riis; som fekk "skjøte" på han 8. august 1674. - Riis fekk pengevanskar og måtte selje garden, som då kom attende til styremaktene.


Ansettelse:
Kven var så Peter Brun? 1/5 1646 møter me han som kaptein ved Bahus nasjonal inf. reg. Ved freden i Roskilde 1658 måtte Danmark-Noreg gi frå seg Bohus län, Halland og Blekinge til Sverige, og med det sjølsagt også festningen Bahus.
Brun kunne ha fått halde fram som offiser ved festningen, men ville ikkje gå i svensk teneste.


Ansettelse:
1/3 1658 blei han tilsett som major og vollmeister på Agershus festning. Frå 3/1 1671 fekk han 500 rd. i pensjon attåt løna.


Eiendom:
«i»"Kong Kristian V solgte 1«sup»te«/sup» oktober 1668 Oddernes kongsgård til oberstløytnant Peter Brun, komandant på Fredriksholm. Gårdens skyld var 16 huder. Inventaret fulgte med i handelen og Brun fikk også intektene av husmenn og strandsittere. Prisen var 150 rd (kan gjerne vere at det var 1 500 rd. ), og det var Ulrik Fredrik Gyldenløve, som formidlet salget. - Grunnen til salget var nok at kongen trengte penger etter alle krigene som var førte. Brun hadde kanskje lånt kongen penger og så fått gården som vederlag. " Sitat slutt.«/i»

Ansettelse:
3/1 1674 steig han til oberstløytnant ved Vesterlen inf. regiment. "


Ansettelse:
"Da han på gr. av alder og skrøpelighet ikke lenger kunne følge regimentet, gjorde stathalderen ham til kommandant over Kristiansands befestninger fra 2/9 1675. " - Han levde ennå i ca fire år, og døydde 2. august 1679. Kva tid han er fødd, er uvisst. Det er gissa på 1605, men det kan likesåvel vere 1600.

Peter giftet seg med Gram, Inger Dorthea Lauritzdtr cirka 1635. Inger (datter av Gram, Lauritz Madssøn og Birgitte Jensdtr) ble født cirka 1615; døde før 1656. [Gruppeskjema]

Andre hendelser:

• Yrke: Offiser
• Bolig: Halden, Østfold, Norge

Notater:

Kven som var far til Peter Brun, veit me heller ikkje noko visst om. - Det har vore nemndt ein generalintendant i Stralsund. Han skulle heite Nicolai Brun. Men historikarane seier at det har ikkje vore nokon general i Stralsund med dett namnet. - Andre held fram at det var ein fransk adelsmann, som høyrde til hugenottane, og difor måtte røme frå Frankrike for skuld trua. Men historikarane meiner at dette også er galt.
Attåt dette gjekk det ei segn om at Peter Brun skulle vere kongeson, ein som kongen hadde med ei frille.

Andre hendelser:

• Yrke: Var fut (i Fron?)
• Begivenhet: 1612; Var med i Sinclair-feiden

Notater:

«b»Gram, Laurids«/b», o.1580- o.1645, Foged. Hans Fader og Farfader, Mads G. (d. o. 1602) og Peder Madsen, vare de 2 første lutherske Sognepræster i Frons Præstegjæld i Gudbrandsdalen, den ældste formentlig af dansk Herkomst. 1608-9 nævnes L. G. første Gang og da som Forpagter af Hunnerfossens Fiskeri i Øjer (Gudbrandsdalen). 1610-14 forekommer han som Foged i Gudbrandsdalen og beboede da Gaarden Forr i Fron. Efter at være afgaaet fra Fogedbestillingen har han formentlig taget Ophold i Birid Præstegjæld (Thotens Fogderi), hvor han ejede Jordegods. Hvad der har gjort hans Navn bekjendt, er hans Deltagelse i Begivenhederne i Avg. 1612, da en Afdeling skotske Lejetropper, der skulde drage til Sverige, af Bønderne i Gudbrandsdalen overrumpledes og nedsabledes ved Kringelen i Vaage. Som Stedets Øvrighed havde han selvfølgelig draget Omsorg for at samle Bønderne til Modstand mod den fremtrængende Fjende og anordne Posteringerne, men personlig deltog han ikke i den afgjørende Aktion, hvor Bønderne anførtes af 3 af sine Bygdelensmænd, medens Fogeden med en anden Afdeling havde taget Post længere syd paa i Dalen (i Ringebo Præstegjæld), hvorhen Skotterne imidlertid ikke naaede, efter at Nederlaget forud havde været afgjørende. Af denne Grund er det vel, at Fogeden ikke senere modtog nogen offentlig Anerkjendelse, hvad der derimod var Tilfældet med de nævnte 3 Lensmænd.

Laurids (eller Lars) G. synes først at være død o. 1645; hans Hustrus Navn er ubekjendt, men en meget talrig Efterslægt i Norge nedstammer fra ham, hvoriblandt flere Kognatlinjer have antaget Familjenavnet Gram.

Personalhist. Tidsskr. 2. R. II, 66 ff. Norske Saml. II, 288 f.

H. J. Huitfeldt-Kaas. 1664-o.1713, Præst">

«b»Gram, Niels«/b», 1664-o.1713, Præst, forriges Sønnesøns Søn, blev født 28. April 1664 og var Søn af Kapellan Mads G. i Land (ved Nordenden af Randsfjord) og Kirsten Knudsdatter Mossin. Han blev privat indskrevet som Student 1679. Sin Præstegjerning

(Research):Hans farfader, «b»Peder Madsen«/b», er feil.
Han het sannsynligvis Niels Simonsen.
Dessuten døde hans far «b»Mads Nielsen Gram«/b» i 1601.

Lauritz giftet seg med Birgitte Jensdtr cirka 1595. Birgitte ble født 1570 , Fron, Oppland, Norge; og døde. [Gruppeskjema]